Electric Boogie

e. Electric/Playboy/Chromico

Født: 2008

Stangmål: 165 cm


NB: Electric Boogie er IKKE tilgængelig grundet stævne deltagelse.

Nyt dressurblod

Electric Boogie er efter varmblodshingsten Electric DVH 915, der bl.a. bestod materialprøven i 2006 med i alt 852 point i dressurdelen og blev her nr. 2 ud af 20 deltagende hingste. Ved færdigkåringen i 2007 opnåede Electric DVH 915 bl.a. et 9-tal for travbevægelsen.

Selv har Electric Boogie aflagt en helt suveræn materialprøve i 2012, der blev bestået med hele 814,25 point. Dermed er Electric Boogie den pintohingst der i nyere tid har aflagt den bedste materialprøve som 4 års.

Electric Boogie har pinto Elitehingsten Playboy til morfar, der vandt materialeprøven i 1997 med samlet set 843 point og bl.a. 9 i skridt, 8 i trav, 9 i galop og 10 i ridelighed ved fremmedrytter.

På morsiden findes endvidere Elitehoppen Chroma, der foruden at være udnævnt til årets pinto i 1998 og er kåret med bl.a. 9 i skridt, 8 i trav og 8 i galop, ligeledes er mor til vallakken Blue Boy, der i dag går international dressur under Carina Navermann Torup.

Electric Boogie’s mor Chromini har fået 5 afkom, hvoraf det er blevet til 3 godkendte hingste og 2 hovedstambogs-hopper. Chrimoni er ligesom hendes far Playboy og mor Chroma udnævnt til Elitehoppe.

Type og form 8

Hoved hals 7

Skulder og manke 8

Overlinie og bagpart 8

Forlemmer 7

Baglemmmer 8

Skridt 8

Trav 8

Galop 7

Helhed 8